Handelsbetingelser

§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til HalFit Østbirk.
Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. Erhvervede klip til personlig træning skal bruges indenfor 1 år fra købsdato. Herefter udløber det og vil ikke blive refunderet. HalFit Østbirk. kan bede om at se billedlegitimation, eller tage foto af dig som kun vil blive til brug for vore stamoplysninger om dig.

§2. Medlemskort
Medlemskortet medbringes og indlæses i kundecomputer for at få adgang til centret. Medlemskortet er personligt, og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Bliver dit medlemskort væk eller beskadiget meddeles dette til HalFit Østbirk, som udsteder et nyt mod gebyr p.t. kr. 50,00.

§3. Betaling
Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden.
Ved oprettelse af et PBS-medlemskab/automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen PBS/automatisk kortbetaling, og du betaler kontant for startgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS/automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved sin underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at HalFit Østbirk opbevarer stamoplysninger.
Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder HalFit Østbirk sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.

§4. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS medlemskab/automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af HalFit Østbirk.

§5. Varighed/Medlemskab
Ved PBS-aftale/automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 7. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.

§6. Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for PBS medlemskab/automatisk kortbetaling er løbende måned + 1 måned. Kan dog ikke afbrydes i den aftalte tidsperiode. Opsigelsen skal ske skriftligt til HalFit Østbirk på hallen@ostbirk.net eller via personlig besked på HalFit´s facebookside, og kan tidligst ske med virkning fra udløbet af den aftalte minimumsperiode.
Eksempel: Medlemskabet løber fra den 1. januar 2013, og har en minimumsperiode på 12 måneder. Minimumsperioden udløber den 31.12.2013. HalFit Østbirk skal have modtaget medlemmets opsigelse senest den 30.11.2013, hvis opsigelsen skal have virkning fra minimumsperiodens udløb.

§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
HalFit Østbirk forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail(til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.

§8. Træning og ophold i centret
HalFit Østbirk er vores alle sammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. HalFit Østbirk er også røgfrit område, både inde og ude.

Al træning og ophold i HalFit Østbirk foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i HalFit Østbirk. Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte HalFit Østbirk´s faciliteter, hvis HalFit Østbirk har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge. Unge mellem 12 og 15 år må kun træne i centeret sammen med en forælder der begge har modtaget introduktion af en af HalFit´s instruktører.
Under træning skal der altid anvendes tøj og sko der er beregnet til indendørs træning. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder/klip-klapper. Bare fødder er dog tilladt ved yoga, pilates og bold. Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem. Mobiltelefoner skal være slukket under al træning.

§9. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller HalFit Østbirk’s ansatte, kan HalFit Østbirk uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.

§10. Ændringer i hold m.v.
HalFit Østbirk forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold med 2 ugers varsel ved opslag i HalFit Østbirk samt på www.HalFit Østbirk.dk. Desuden kan HalFit Østbirk samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.

§11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos HalFit Østbirk. HalFit Østbirk tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
Der gives ikke garanti for vægttab.

§12. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. HalFit Østbirk bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe. Har du lånt en hængelås af HalFit Østbirk bedes den tilbageleveret til receptionen. Ved manglende tilbagelevering opkræves et gebyr på kr. 70,00.

§13. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at HalFit Østbirk må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til HalFit Østbirk.

§14. Bero
Et medlemskab kan sættes i bero i hele måneder, mod et gebyr på DKK 50,-. Dette meddeles via mail og skal godkendes af HalFit Østbirk.

§19. Såfremt HalFit Østbirk bliver medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.